KURSUS I FORENINGSREGNSKAB / AFLYST
KÆRE FORENING Frivilligcenter Næstved afholder d. 10. oktober kl. 17-21 et kursus i foreningsregnskab. Foredragsholder er Erol Alcevski, der til dagligt arbejder som kundekonsulent i Arbejdernes Landsbank. Kurset afholdes i Frivilligcenter Næstveds lokaler på Farimagsgade 22, 4700 Næstved, i FuturaCafeen. Målgruppe: Alle der sidder i en foreningsbestyrelse har medansvar for foreningens økonomi. Foreningens penge er betroede midler hvad enten det er kontingent eller tilskud, og disse skal forvaltes på en forsvarlig måde.
Nu har du muligheden for at komme til et grundkursus i foreningsregnskab og få kendskab til bogholderi, opstilling af årsregnskab, budgetlægning samt gode råd om kassererens og bestyrelsens økonomiske arbejde.
Du kan sagtens deltage, også selvom du ikke har kendskab til dobbelt bogholderi. Medbring gerne lommeregner. Undervisningsmateriale vil blive udleveret på kursusaftenen, og der vil også blive serveret en sandwich og lidt at drikke.
Tilmelding: Deltagelse i kurset er gratis og tilmelding skal ske til Frivilligcenter Næstved på adm@futuracentret.dk inden den 30. september. Du kan også ringe på 55 77 62 43 og tilmelde dig. Da der er et begrænset deltagerantal fordeles pladserne efter »først til mølle« princippet. Der kan max deltage to repræsentanter fra hver forening. Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen Erol Alcevski Tlf. nr.: 38 48 47 67 Arbejdernes Landsbank og Jette Leth Buhl Frivilligcenter Næstved Tlf. nr.: 55 77 62 43
Frivilligcenter Næstved · Farimagsvej 22 · 4700 Næstved · Telefon 55 77 62 43
Spis i Caféen eller bestil "to go" på tlf. 22 26 03 55